SIKKERHED

Publikum på Rosenholm Festival er især ”den musikelskende familie” fra lokalområdet, der er kommet for at nyde musikken, hinanden og den gode atmosfære. Der er altid en utrolig dejlig stemning, folk hjælper hinanden, og er gode til at lytte til Rosenholm Festival hjælpernes instrukser. Menneskers adfærd påvirkes af situationen, de befinder sig i. Rosenholm Festival er kendt for, at være en ren festival, med god atmosfære, god service og gode oplevelser.

For at sikre publikum den bedste oplevelse, arbejdes der året rundt, for at skabe de bedste betingelser for en sikker festival. Det er vigtigt for bestyrelsen, at alle oplever det er trygt at være på Rosenholm Festival. Et sikkerhedsudvalg udarbejder hvert år en risiko- og sikkerhedsvurdering, hvor risikoområder beskrives og vurderes. Sikkerhedsvurderingen beskriver blandt andet:

  • Brandsikkerhed på Rosenholm Festival
  • Indgange, udgange og indsatsveje på Rosenholm Festival
  • Rosenholm Festival pladsens indretning
  • Kommunikations og kommandoveje

Rosenholm Festival har mange hjælpere, der gør hvad de kan for at servicere publikum. Du kan kende dem ved, at de alle bærer t-shirts med årets festivallogo samt et hjælperarmbånd. Hvis du har brug for hjælp, eller din sidemand ser ud til at have brug for det – kan du kontakte hjælperne med festival t-shirt og hjælperarmbånd. De kan hjælpe dig, eller tilkalde den hjælp du har brug for. Rosenholm Festival har tæt et samarbejde med Politiet i Århus.

Følg altid festivalhjælpernes anvisninger og:

  • Det er forbudt at medbringe drikkevarer.
  • Lad være med at skubbe og mase foran scenen.
  • Crowd surfing og stagediving er strengt forbudt.
  • Det er forbudt at kaste med genstande – øl o.lign.
  • Det er forbudt at bære rygmærke.

Overholdes ovenstående ikke, kan det medføre bortvisning.

Rosenholm Festival er en REN festival. Rosenholm Festival er IMOD stoffer.

At tage stoffer er farligt, asocialt og ulovligt. Stoffer giver en utilregnelig adfærd, der kan ødelægge festivaloplevelsen for andre.

Vi ønsker dig en hyggelig, oplevelsesrig og sikker festival!!

Med venlig hilsen
Rosenholm Festival bestyrelse.

Hovedsponsorer

Program fredag

Program lørdag

Store telt

TidspunktArtist
12.30
Anna Spejlæg

LØRDAG D. 7. JUNI KL. 12.30

LØRDAG D. 7. JUNI KL. 12.30 I STORE TELT

Anna Spejlæg laver børnemusik af højeste kvalitet. Selv de voksne synes musikken er fremragende og alt andet end kedelig! Anna Spejlæg laver det fedeste show og holder en fantastisk fest, som både børn og voksne elsker.

Anna Spejlæg har et spejlæg i håret. Det fik hun, da hun rejste til Sydafrika for at danse og synge. Anna Spejlæg har sin sangkuffert med overalt, når hun optræder. Nede i kufferten ligger der mange spændende ting, og alle tingene har sin helt egen sang. Man ved man aldrig, hvilken sang der kommer næste gang – det bestemmer sangkufferten nemlig selv!

Anna Spejlæg elsker at stille mærkelige spørgsmål og fortælle historier, som binder musikken sammen på magisk vis.

Anna Spejlæg har spillet et hav af koncerter på store spillesteder, som Boxen i Herning og Portalen i Greve og på festivaler, som BørneFestiBal og Vig Festivalen. Hun har optrådt med Mek Pek, Pippelipop og Kalle fra Ramasjang og har udgivet et Album.

Når Anna Spejlæg kommer på besøg, skal publikum være med til at synge, gætte sjove lyde og bevæge sig til musikken.

Kom og vær med! Anna Spejlæg hader at lege alene.

Anna Spejlæg
Rosenholm Festival siden 1988

Designet & udviklet af ThomasKristensen.comdform.dk / SEODorte