Tag: Kolonihaven

Hollænder og Thisted Jazz duo

Hollænder og Thisted Jazz Duo er spilleglæde og fælles begejstring for den danske og internationale jazz-skat.

Duoen består af Kristian Thisted på piano og Mikkel Hollænder på kontrabas. Begge har gennem årene spillet i utallige sammenhænge hver for sig. Duoen blev bragt sammen, da begge var undervisere på Egaa Gymnasium, men det er først inden for de seneste år, at de sådan rigtigt har gjort noget ved deres fælles kærlighed for jazz og kommet ud på landevejene med deres piano og jazz.

Duoen spiller et melodisk, dejligt og velkendt udvalg af jazz-evergreens fra amerikansk, latin over svensk og til danske klassikere. Man må meget gerne snakke sammen under koncerten, for duoen elsker, når musikken danner baggrund for hygge mellem mennesker, der har det godt sammen.

Og i Kolonihaven er der altid hygge – især på dette tidspunkt af dagen, hvor man lige skal i gang efter fredagens strabadser.

Stan Urban

Stan Urban er en dansk musiker, der har markeret sig som en erfaren pianist, sanger og entertainer med en karriere, der strækker sig over flere årtier. Han er især kendt for sin energiske stil og passion for rock ‘n’ roll-musik, inspireret af store navne som Jerry Lee Lewis og Little Richard. Urban mestrer klaveret som få andre og kombinerer det med en kraftfuld vokal, hvilket gør hans optrædener både medrivende og autentiske.

Stan Urban har optrådt i mange forskellige sammenhænge, lige fra intime klubkoncerter til store internationale scener, og har bygget en dedikeret fanskare gennem sin karriere. Stan Urban har også skrevet og produceret egne sange, der afspejler hans kærlighed til klassisk rock ‘n’ roll og blues, men han formår samtidig at tilføje sin egen unikke stil og karisma.

Som musiker er han kendt for sin imponerende teknik og sin evne til at skabe en festlig og energifyldt stemning, uanset hvor han spiller. Hans musikalske talent og karismatiske scenetilstedeværelse har gjort ham til en respekteret og elsket figur inden for den danske og internationale rock ‘n’ roll-scene.

Glæd jer til en fed tidlig eftermiddag med Stan Urban i Kolonihaven.

Kulturskolen Syddjurs 

Kulturskolen Syddjurs stiller op med diverse bands og dansere til Rosenholm 2025.

Der vil være rockbands, kor, Shanghai Akademiet og Blæs & Rock, som sammen vil sørge for nogle godt swingende og underholdende timer, hvor kulturskolen og samarbejdspartnere viser et udvalg af, hvad vi går og sysler med.

Kom og støt op om den lokale, håbefulde ungdom, som glæder sig til at spille for jer

Præst

PRÆST er et nyere lokalt navn, som kom stærkt fra start, da bandet ved deres debut-koncert vandt Hornslet Rock 2024 og efterfølgende var opvarmning for På Slaget 12.

Bandet, der har sit navn efter forsangeren, rytmeguitaristen og sangskriveren Asger Præst, har ikke lang tid på bagen. Faktisk fandt de sammen i anledning af debut-koncerten, da Asger Præst blev inviteret til at spille. Men med kort tid bag sig, ligger en lovende fremtid foran sig!

Bag Asger er et stærkt orkester bestående af den psykedelisk-blues inspirerede lead-guitarist Sebastian Bjørn Pedersen, den jazz- og rock-orienteret trommeslager Simon Saigusa Nielsen og den norske blues- og rockbassist Daniel Georgiev.

Hver for sig bidrager bandmedlemmerne med deres originale, men bemestrede spillestile, for at løfte lyden af Asger’s sangskrivning. Sange, der i øvrigt trækker inspiration fra navne som Clapton, Springsteen, Knopfler og Tom Waits.

Præst arbejder på at få udgivet deres debutalbum, men for nu kan de sammen med et par kække bemærkninger, en lille historie eller to, og en masse original sange, opleves på scenen i Kolonihaven d. 7/6 kl. 18:45

Chris Grey & The Bluespand

Det fynske funky-bluesband Chris Grey & The BlueSpand er på landevejen igen! Og de lægger også deres vej forbi Hornslet.

Bandet, som startede med at vinde Danish Blues Challenge helt tilbage i 2012, har med deres musikalske tæft og fantasi og en legende lethed vundet fans over hele verden, bl.a. for deres fantastiske videoer fra studiet, hjemme i køkkenet og resten af verden.

Debut-albummet ”Lotta Love” fra 2014 skabte stor opmærksomhed blandt branchefolk og radiostationer i USA, Europa, Canada og Australien. I 2017 gik bandet viralt med musikvideoerne ”Grab’em by the Elbow” og ”Mammas Mammalaid” hvor sidstnævnte fik 1 mio. views på 10 dage. Dette har skabt en bundsolid fanbase og followers på de sociale medier.

Chris Grey & The BlueSpand har nu 55.000 følgere på facebook og især nummeret ”Mammas Mammalaid” med mere end 3,2 millioner views har gjort bandet populært og elsket over hele verden!

Efter deres seneste albumudgivelse “Funk The Mall” er der igen nyt fra bandet! De to nye singler “I get Horny” (when I look at myself) og “3 Boyz” (in the living room) er netop udkommet. Begge numre indeholder som vanligt en god blanding af groove og humor i et univers af funk, soul og en masse andet godt.

Forvent en aften med funky grooves, bluesy guitar, og et show solidt sammetømret i et fantasifuldt univers af humor, spilleglæde og stor musikalitet.

Chris Grey – guitar, vokal
Lars Frimodt-Møller – trommer, kor
Kasper Lauersen – bas, kor

Peter Vildmand Solo

PETER VILDMAND – KIM LARSENS DOBBELTGÆNGER FRA RANDERS

Hov – var det ikke KIM LARSEN der gik der? Nej, det var det ikke, det var PETER VILDMAND.

PETER VILDMAND er en af Danmarks mest hårdtarbejdende og efterspurgtede musikere og sangere, og dette skyldes ikke mindst hans slående lighed med nationalskjalden KIM LARSEN.

PETER VILDMAND har en utrolig stærk udstråling, når han står på scenen, og når han samtidig fyrer op med “DET BEDSTE TIL MIG & MINE VENNER”, overgiver man sig fuldstændig. Og det meste af KIM LARSENS sangkatalog har Peter Vildmand med i bagagen.

Det gælder både når VILDMANDEN er solo på scenen, og når han har sit band FI-FI DONG med.

PETER VILDMAND startede sin karriere i det randrusianske musikmiljø. Til at begynde med i garagebands, og senere i mere etablerede bands, hvor turen gik landet rundt til alle mulige forskellige slags fester.

Det blev imidlertid klart, at VILDMANDENS helt store styrke lå i KIM LARSENS sange. I en meget ung alder oplevede Peter en GASOLIN-koncert på Restaurant Jylland i Randers. Her styrede KIM LARSEN, WILLY JÖNSSON, FRANZ BECKERLEE & SØREN BERLEV totalt, og Peter var solgt!

Senere har PETER VILDMAND selv haft trommeslageren SØREN BERLEV på holdet, nemlig da FI-FI DONG i et par år drog rundt med teater-koncerten: “HISTORIEN OM GASOLIN”, der i ord og musikalske billeder fortalte den spændende rock historie, der også er filmatiseret.

Lørdag aften er PETER VILDMAND at finde solo på lille scene i Kolonihaven. Han har været her før, så vi ved, at der er garanti for god stemning og masser af syng-med.

Børnedisco

I 2025 viderefører vi succesen fra ’22, ’23 og ’24. Endnu engang inviterer vi alle de små til festival, når vi i Kolonihaven sætter gang i vores børnedisco.

DJ Bobby sørger for at sætte gang i rytmerne, og Heidi og Dominique hjælper jer med alle de fede trin, så vi får alle tiders børnefest. Der vil også være danseshows med dansere fra Spjæt Dansestudio

SixBeat

SixBeat fyrer op for upbeat-klassikere fra 80’erne og 90’erne med guitarmusik, der kan danses til og synges med på!

SixBeat præsenterer et mixtape af numre fra forskellige navne – fra Depeche Mode, U2 og REM til Britpoppens fire store bands – krydret med Bowie, INXS, Kent, Garbage, analoge discoklassikere og de internationale One Hit Wonders, du kender og elsker. Måske kommer der også enkelte afstikkere til 70’ernes Clash og Neil Young.

Alt det skal der være tid til, så SixBeat spiller to sæt af 60 minutter med en lille pause, så I kan få tisset af og hentet øl.

SixBeat har spillet sammen i ti år og bevæget sig fra at dyrke covers af primært P6Beat-musik til nu at levere soundtracket til den totale fest – dog fortsat med klare forbindelser og stor kærlighed til guitar(rock)musikken og en fast tro på, at med to guitarer, bas og trommer kan man stort set alt. Der bliver gang i teltet, så glæd dig.

SixBeat består af:
Mikael Ankersen på trommer
Thorbjørn Aagaard på bas
Thomas Hjorth på vokal/guitar
Bjarne Richter Bjelke på vokal/guitarggør vi snart! Hold godt øje med hjemmesiden eller med Facebook!

Mek Pek and the Debitors

Mek Pek er nok den musiker, som I vidt forskellige konstellationer har optrådt flest gang på Rosenholm Festival gennem årene. Og i 2025 kommer han igen.

Der er dømt 50’er rock’n’roll i fuldt firspring, nå Mek Pek tager sin Rock’n’Roll Trio The Debitors med til Hornslet. Mek styrer gulvbassen og lead vokalen, og trioen leverer et show med humor, benspjæt og alle de store hits fra Elvis, Little Richard, Chuck Berry og andre, og mon ikke der også sniger sig lidt af Mek Peks egne hits fra de sidste 40 år ind i repertoiret.

Guitaristen Mads Fogt leverer de vildeste soloer, trommeslageren Jesper Berg svinger stikkerne, mens Mek Pek kravler rundt på bassen og synger sjælen ud.

Glæd jer til en aften i Kolonihaven med Mek Pek and the Debitors. 

Rosenholm Festival siden 1988

Designet & udviklet af ThomasKristensen.comdform.dk / SEODorte