Nytorv

  • Torsdag - 18.00

thomas 2

Tyvstart på Nytorv med Thomas Pedersen

Vi tyvstarter Rosenholm Festival på Nytorv allerede TORSDAG den 31. maj kl. 18.00.

Det er et populært arrangement, som vi afholder i samarbejde med Hornslet Handel.

Igen i år kan du købe et velskænket glas fadøl, og selvfølgelig vil vores crew igen i år sørge for højt humør, når de hjemmelavede pølser fra Super Brugsen Hornslet tilberedes på grillen.

Kl. 19.30 spiller Thomas Pedersen, der er kendt fra VOICE som "den syngende bager".

Med sin helt egen fortolkning af alle de største klassikere og hans flotte og kraftfulde stemme har han opnået stor popularitet alle steder. Gasolin, DAD, Leonard Cohen, Creedence, Big Fat Snake, Tina Turner, Hanne Boel, Johnny Cash, Michael Jackson, Smokie, Deep Purple er nogle af de kunstnere der er på repertoiret.

Glæd jer, Thomas Pedersen har taget Danmark med storm og nu også Nytorv.

 

Store Telt

  • Fredag 19.00
  • Fredag 20.15
  • Fredag 21.45
  • Fredag 23.00
  • Fredag 00.30
  • Lørdag 14.30
  • Lørdag 17.00
  • Lørdag 18.15
  • Lørdag 19.30
  • Lørdag 21.00
  • Lørdag 22.15
  • Lørdag 23.30
  • Lørdag 00.45

blyfri

Blyfri 95

Kolonihavens program bliver i år særdeles stærkt og krydret med en del lokale navne - deriblandt Blyrfri 95.

Blyfri 95 spiller glad ukompliceret rock og pop, hvor hovedvægten er lagt på egne numre og numre, som er gjort kendte af Bamse og Bamses Venner. Det er helt klart musik, der egner sig rigtig godt til en kold fadBAMSE og hygge en fredag aften, og så er det lyden af halbal i Hornslet i gamle dage.

Blyfri 95 er i løbet af foråret blevet spillet lystigt i radioer rundt omkring i landet og har hittet med sangen ”Flagstad var i radioen”. Bandet er klar til at præsentere nye numre på Rosenholm Festival 2018.

Bandets medlemmer er alle lokale og består af: Anders Pedersen fra Thorsager, sang og guitar.
Kristian Danielsen fra Mørke, guitar, keys og kor. Lars Tækker fra Rodskov, bas og kor og Flemming Poulsen fra Hornslet, trommer og kor.

mercury web

Mercury Band

Mercury Band er en sammenspillet trio, der spiller de største hits fra 50èrne og frem til i dag. Genren er: Pop, rock og country fra diverse amerikanske, engelske, irske/skotske og danske kunstnere. Energisk fremført på guitar, keyboard/bas og trommer – samt flerstemmig sang.

casper milton web

Casper Milton

Casper Milton står bag pophittene ‘#KBH’ og ‘Drømmevilla’ som begge er blevet mødt med positiv respons, siden de udkom i henholdsvis 2015 og 2016.

I efteråret 2016 fremhævede flere af de større danske musikaktører Casper Miltons musik, bl.a. musiktjenester som både MTV og VH1. Begge radiostationer fremhævede begge hans single ‘Drømmevilla’, som desuden blev tilføjet til deres officielle spillelister sammen med to andre af Miltons numre. Med op mod 30.000 månedlige lyttere på forskellige musiktjenester samt en halv million plays på Spotify, er Milton nu parat til at indtage scenen til sommer med helt nyt musik.



Miltons musik kan beskrives som værende et moderne bud på den klassiske singer-songwriter musik. Han bruger det danske sprog til at fortælle ærligt om følelser og tanker samt hvordan han oplever verden omkring sig. Casper Milton formår at drage lytteren ind i sit univers på en unik og charmerende måde, og for ham er det vigtigt at give noget af sig selv og være ærlig, for at han på bedst mulig måde kan vise sin personlighed gennem musikken.

mercury web

Mercury Band

Mercury Band er en sammenspillet trio, der spiller de største hits fra 50èrne og frem til i dag. Genren er: Pop, rock og country fra diverse amerikanske, engelske, irske/skotske og danske kunstnere. Energisk fremført på guitar, keyboard/bas og trommer – samt flerstemmig sang.

lunecarlsen web

Lune Carlsen

Lune Carlsen er en mand, der altid har og altid vil beundre den folkekære Kim Larsen. Ikke nødvendigvis for alt hvad han gør - men for det han er! Hans tekster og melodier har altid ligget tæt på Jans hjerte. 

Man kan, hvis man kender ham, umuligt have undgået at høre hans utallige imitationer af Kim Larsen - for han har gjort det siden han fandt ud af han kunne - og det var i en meget ung alder. Dog har det altid været mest til husbehov eller stille stunder i natten - der sjovt nok blev knap så stille...



Men i sommeren 03' fløj Carlsen fra reden i Hedehusene og ned til Bøtø, Marielyst på Lolland Falster. Faktisk var det fordi han dengang ejede sit eget multi-håndværks firma og var blevet hyret til et længerevarende projekt. Men nye omgivelser giver nye bekendtskaber, og ret hurtigt stødte han i fire medlemmer af et lokalt band, hvis popularitet var stor i omegnen. Der gik ikke længe før de hørte hans imitationer og blev enige om at det skulle prøves på en scene. 

Og siden er det blevet til et utal af koncerter i ind- og udland, og nu er Lune Carlsen også klar til at vælte Store Telt, når timerne bliver små meget sent fredag aften, som egentlig da er blevet lørdag. Vi glæder os!

mathildefalch web

Mathilde Falch m/band

Mathilde Falch har i oktober 2017 udgivet sit 4. album ’Som Børn På Ny’- et mørktonet og dristigt rockalbum, der indeholder sange om smerte, kærlighed og håb.

Det er indspillet med Mathildes faste band, der også er med hende på landevejene: Adam Winberg (trommer), Morten Puper (keyboards), Jeppe Skovbakke (bas), Christian Ki (guitar) og Charlotte Schultz (kor). Med i studiet har hun en kærlighed, der er større til rock end til pop, og hun er stadig en sjælden fugl i sin generation.

’Som Børn På Ny’ har Mathilde Falch skrevet til og om de børn der af den ene eller anden årsag er nødsaget til at blive voksne for hurtigt. Tvunget til at tage for stort et ansvar og gå glip af barndommens ro. Med et håb om at disse børn senere i livet kan finde ind til barndommen i sig selv.

Hurtigt fik ’Som Børn På Ny’ 5***** flotte stjerne af GFrock, som bl.a. skriver:
”Det lyder som om Falch har fundet vejen, og processen har kastet en af de stærkeste dansksprogede udgivelser jeg har hørt i år af sig.”
... ”Falch virker hudløs ærlig, uden at blive decideret selvudleverende, gennem pladens 10 numre. Her er hverken en romantiseret flirt med mørket, eller det totale forfald, ej heller en blåøjet happy end og et jubeloptimistisk håb for fremtiden. Men der ER håb, selvom alle dæmoner ikke med garanti er fordrevet for evigt – og det virker lysere på den anden side, hvis man holder ved.” ... Og GFrock afslutter:

... ”Teksterne er sunget med en cool, stedvis stoisk, ro af Falch. Jo, hun synger, men det er med en tillagt monoton klang og ro, som alle måske ikke vil finde lige fængslende, men som gik rent ind her. Det lyder både sejt og sårbart, skrøbeligt og stærkt når Falch får renset ud, på en måde hvor stemmen og teksterne får skabt noget der lyder meget ægte.”

Mathilde har i gennem de senere år opbygget en stadig større fanskare, og været på flere større turnéer med sit band, som duo og soloartist.
Samtidig har Mathilde Falch også været ambassadør for Landsforeningen Sind siden februar 2015.

Mathilde Falchs forrige album, “Alle Taler”, blev i samme uge som udgivelsen udnævnt til “Ugens Album” på P4 og begge hendes singler fra albummet blev også̊ playlistet på P4.
BT **** (4 stjerner) skriver om sangen ’Det Jeg Allerede Har’: ”Denne kærlighedssang er en femstjernet kærlighedssang” og fortsætter: "Ligesom Lou Reed har hun i den grad ordene i sin magt. Og endnu mere vigtigt, ligesom Lou er Mathilde kompromisløs helt ind til benet og i ordets allerbedste forstand."

ShoutOutMusic ***** (5 stjerner): "Mathilde er helt sin egen".

rasmus nøhr web

Rasmus Nøhr

Rasmus Nøhr er klar med ny plade foråret 2018 " Hatten på skrå". Det er 5 år siden han sidst kom med en langspiller, og forventningerne er høje. " Retursekund" var i 4 måneder den mest spillede plade på p4. Opnåede fine salgstal, og blev fulgt op af en lang og udsolgt turne. Nu er Rasmus tilbage i samarbejde med Nickolaj Foss og Mermaid Records, der også producerede "Det Glade Pizzabud", "Kysse Under Stjernerne", "Sommer i Europa"," Alderspræsident", "Sød Musik" "Lige Nu og Lige Her" og alle de andre Nøhr- klassikere, der er blevet en del af den Danske sangskat.

"Hatten på skrå" indeholder 10 nye sange fra Nøhrs finurlige univers, om det store i det små, fra sangerens liv i det lokale København. Det er rørende underholdning fra start til slut, med masser af iørefaldende stedsegrønne melodier, håndspillet af landets bedste musikere, anført af Tim Christensen (Dizzy) i storform på bas.
Pladen er ikke spillet til klik, der er ingen programmering, det er live, energisk og drøn charmerende. Det er lyden ekvilibristiske spillemænd der gør hvad de er bedst til, her nu og for eftertiden, "så sømænd kan sidde og tælle svaler, høre havet hviske molen hemmeligheder, om storme og skyer, der blæste væk og blev til regn".

Over 100.000 glade publikummer fulgte Rasmus Nøhr i løbet af sommeren, i de små landsbyer hvor Danmark Dejligst Festival gæstede i sommeren 2017. Med ny plade, og et sublimt nyt band af garvede veteraner, er Rasmus klar til at tage på indendørstur i de større danske byer fra 30. marts 2018 til midt i maj. og igen til efteråret.

mercury web

Mercury Band

Mercury Band er en sammenspillet trio, der spiller de største hits fra 50èrne og frem til i dag. Genren er: Pop, rock og country fra diverse amerikanske, engelske, irske/skotske og danske kunstnere. Energisk fremført på guitar, keyboard/bas og trommer – samt flerstemmig sang.

Ida nielsen web

Ida Nielsen & Band

Det er Musikkens Hus en stor glæde at kunne præsentere én af de mest omtalte danske musikere de senere år, verdensstjernen Prince’s bassist Ida Nielsen og hendes band.

Ida Nielsen vendte hjem til Danmark i sommeren 2016 og selvom sorgen og chokket over læremesteren og vennen Prince’s tragiske bortgang ikke helt havde fortaget sig, færdiggjorde hun sit 3. soloalbum “Turnitup”, samlede et fantastisk band og drog på landevejen. Hun spillede koncerter her i landet og udlandet med stop i bl.a. Tyskland, Holland, England og Zanzibar.

I 2017 slog hun sit navn fast på live-scenen med både en forårstur og eftertur, der var rigtig godt besøgte plus turnéer i både USA og Kina. Hun medvirkede desuden i Bergen Festspillene i maj 2017, hvor hun sammen med London Sinfonica spillede musik, der var komponeret specielt til hende!

Musikken beskrives bedst som et mix af oldschool funk blandet med hiphop, reggae og verdensmusik. Det er solide grooves, tossede indfald, iørefaldende melodier spillet med både attitude og sjæl.
Live lover Ida at levere et hårdtslående, høj-energi funkshow - pakket med gode vibes og stramme grooves – og selvfølgelig masser af bas!

mercury web

Mercury Band

Mercury Band er en sammenspillet trio, der spiller de største hits fra 50èrne og frem til i dag. Genren er: Pop, rock og country fra diverse amerikanske, engelske, irske/skotske og danske kunstnere. Energisk fremført på guitar, keyboard/bas og trommer – samt flerstemmig sang.

johnny deluxe web

Johnny Deluxe

Noam Halby står alene på scenen på RUC. Han har allerede ringet til resten af Johnny Deluxe og sagt, at det er på tide, at bandet gendannes. Men det er for sent. Foran ham står ca. 3000 studerende og skråler så højt med på Elskovspony, Drømmer jeg, Drenge som mig og Vi vil ha’ mer’, at han ikke kan høre sin egen stemme.

Johnny Deluxe er midt i deres comeback, hvor generationen, der var småbørn, da de var store sidst, har taget dem til sig og fester på gymnasier, universiteter, diskoteker og
festivaler til dem. Og mere end 70 koncerter rundt om i Danmark i 2017 taler sit tydelige sprog.



Den nye single “Er du hos ham nu ” har ligget top 50 på airplaycharten i 5 uger nu, og er en klassisk Johnny Deluxe med lidt mere melankoli end sædvanligt. Upcoming instruktør Andrea Stief (24) står bag den nye video med Johnny Deluxe. Hun har vundet priser for sine kortfilm og stilen fra disse går igen i ER DU HOS HAM NU-videoen.



Johnny Deluxe består endnu engang af bassist Jakob Glæsner, guitarist Søren Itenov, trommeslager Morten Lynggaard og forsanger Noam Halby. De står klar med en god lang forårs- og sommerturné og flere singler i 2018. Og de er også klar til at vælte Store Scene til årets Rosenholm Festival.

mercury web

Mercury Band

Mercury Band er en sammenspillet trio, der spiller de største hits fra 50èrne og frem til i dag. Genren er: Pop, rock og country fra diverse amerikanske, engelske, irske/skotske og danske kunstnere. Energisk fremført på guitar, keyboard/bas og trommer – samt flerstemmig sang.

hvide loegne web

Hvide Løgne

Alle de største danske hits fra 80’erne og 90’erne.

Få de bedste klassikere serveret live fra navne som Halberg/Larsen, Tøsedrengene, Dodo and the Dodos, Sneakers, Ray Dee Ohh, Anne Linnet, Lis Sørensen, Rocazino, Sanne, News, One Two, Danser med Drenge, , Danseorkestret,Dieters Lieder og mange flere.

Hør et par eksempler her: YouTube

Alle hits fra dengang du stod foran spejlet med hårbørsten, leveret til din fest af rutinerede og
professionelle musikere med en speciel kærlighed til den danske 80’er/90’er scene.
HVIDE LØGNE har spillet langt over 400 koncerter i landet og spillet alt fra festivaler, byfester, haller, firmarrangementer og på danske spillesteder...

HVIDE LØGNE består af:
Nana Schwartzlose - Sang
Karsten Storm – Keyboard,Guitar, Kor Jes Wind Andersen -Trommer
Peter Abrahamsen – Guitar
Henrik Raabo – Bas,Kor

Kolonihaven

  • Fredag 20.00
  • Fredsag 22.15
  • Fredag 00.00
  • Lørdag 12.00
  • Lørdag 13.45
  • Lørdag 15.45
  • Lørdag 18.00
  • Lørdag 20.15
  • Lørdag 00.00

bjarke rasmussen web

Bjarke Rasmussen

Todbjerg Gospelkor er rimelig nyopstartet og der øves hver anden onsdag i Todbjerg Sognegård.

Gospel er et fantastisk redskab til at skabe energi og glæde.
Korleder Maria Norby (mere info på www.marianorby.com)

face monday alt web

Face Monday

Leonard Cohen formåede igennem sin 50-årige karriere som sanger og sangskriver som få at forbinde stærk popmusik med stærk lyrik. De store ord var i værk, når Cohen hæftede dem på menneskelivet og fortolkede og forstod menneskelivet gennem dem. For han havde evnen til at skabe stor poesi; at sætte ord sammen, så de peger langt ud over sig selv. Cohen beskrev menneskelivet ud fra to grundlæggende relationer: menneskets forhold til medmennesket og mennesket forhold til sin Gud. Især i kærlighedssangene er der en flydende grænse mellem gudsrelationen og den mellemmenneskelige relation.

Peter Danielsen, Carsten Tranberg-Krab og Sune Liisberg (Brothers of Mercy) har sammen i forskellige konstellationer fortolket Cohens sangunivers i 20 år. De har spillet på barer, skoler, jazz-klubber, i fængsler, kirker og på loppemarkeder.

live version web

Live_Version

Vil I feste, danse og skråle med på hits fra de sidste fire årtier? Så kom og oplev Live_Version på Rosenholm Festival 2018.

Bandet Live_Version består af fem meget erfarne og dygtige musikere. Bandet har været fast inventar på flere hoteller og spillesteder og bookes når festen eller
brylluppet skal være lidt bedre end naboens.

Repertoiret spænder vidt fra danske 80'er-hits, rock ‘n’ roll, kendte funky og rockede toner fra eksempelvis Lenny Kravitz og Dizzi Mizz Lizzy til internationale hits fra blandt andre Bruno Mars, Michael Jackson - og naturligvis alt det midt i mellem.

Live_Version sætter en ære i altid at levere varen på en underholdende, kompetent og nærværende måde. Det er næsten umuligt at side stille, når Live_Version er på scenen - altså et coverband du BARE IKKE MÅ GÅ GLIP AF!

Kirstine Skou Nielsen Rydahl: Vokal, klaver
Tina Rødbroe Lassen: Vokal, klaver
Niels Bach Storgaard: Guitar, kor
Sune Winther: Bas
Mick Mandal Deruginsky: Trommer, kor

seniororkester small

Syddjurs Seniororkester

Lokale musikere på scenen

Når Syddjurs Seniororkester går på scenen, er det for sjette år i træk. Der er rigtig mange lokale musikere på scenen, når Syddjurs Seniororkester spiller op. Orkesteret består af en gruppe musikalske pensionister, hvoraf mange er kendte ansigter i Hornslet. De har øvet flittigt på deres repertoire hen over vinteren og foråret, så de er klar til at levere en traditionel musik, der strækker sige lige fra spillemandsmusik over gamle slagere til jazz klasikere. Glæd jer til gensynet med Syddjurs Seniororkester.

haarup skoles bigband web

Hårup Skoles Bigband

Bandet består af 18 unge mennesker i alderen 8 til 17 år. Vi har en rytme- gruppe og en stor blæsergruppe.
Vi spiller koncerter lokale steder i det nordlige Aarhus; plejehjem, idræts- foreninger og skoler. Vi spiller mellem 10 og 12 koncerter om året.
Bandet er åbent for alle der går til undervisning.

nana web

Nana Schwartzlose

Nana Schwartzlose spiller akustisk groovy songwriter-pop med et twist af kalimba. Nana har netop udgivet sit 3. soloalbum, Random Monday. En plade skrevet/produceret/optaget af Nana i sommerhuset, hvor hun opholdt sig med sin bas og guitar i 3 uger. Udover Nana kan opleves skønne gæstemusikere på pladen. Bla. Peter Stavrum, som er hendes faste live duo-makker. Og som er med når hun gæster Rosenholm.
Peter Stavrum: beats på diverse instrumenter, bas, kalimbaer, kor mm
Nana Schwartzlose: sang, guitar, kontrabas

annione trio web

Annione Trio

Sofistikeret pop - Personlige sange - Stærk vokal
Du kan booke en koncert med Annione m/ band - eller som solo, duo eller trio.
Annione’s 2. single i 2017, ”Run Baby Run”, handler om hvad man gør, når det først for alvor går op for én, at drømmefyren er en sjuft, i det øjeblik en bryllupsblog afslører, at han skal giftes - med en anden! Man løber sin vej, og man holder selvfølgelig fingrene langt væk fra bryllups-bloggen, der skrives af den kæreste, han aldrig fortalte om.
Men først når man har luret så tilpas meget på indholdet, at man har materiale nok til en sang, der indeholder de forrygende linjer: "Can't believe it. Only eighteen months to go", og "Now the cake stand (kageopsats) has arrived"!
"Run Baby Run" er skrevet af Annione, alias Anni Ringgaard, der faldt pladask for ovenstående "lækkerbuks" og sjuft, da hun skulle optræde i New York for nogle år siden.
Nu falder hun ikke længere. Hun løber, for der var jo ikke andet at gøre.
Og Annione er for længst kommet sig så meget over lækkerbuksen, at hun nu kan underholde publikum med historien, når hun giver koncert.
Førstesinglen, ”So Happy I Could Sing”, er en sang om skæbne. Om at miste det vigtigste, man
h a r - o g o m a t f å d e t i g e n .
Singlen er skrevet på baggrund af et alvorligt sygdomsforløb, Annione var igennem, hvor hun bl.a. blev ramt på stemmen. Så sangen er et udtryk for den glæde og taknemmelighed over at have
få et, ja, bå de livet, og stemmen tilbage.
Ligesom ”Run Baby Run” er nummeret indspillet og produceret i samarbejde med musikerne Niels Chr. Simmelsgaard, Thomas Krämer og Frederik Larsen. Der var også masser af ros til Annione, da hun udgav tidligere de albums, ”Annione” (1998), ”Little Blue Globe” (2005, P4’s Ugens Album) - der indeholder radiosingler som ” Sweet Little Secrets” (P3’s Ugens Uundgå elige) Lovers For A While”, ”Can’t Get My Eyes Off You” og ”Welcome Miami”.
Udover egne udgivelser komponerer Annione også sange for andre - bl.a. Signe Svendsen, Ann See, Kyler England (US) og Marie Frank (bl.a. radiohittet ”Worth It” fra 2001). De to har samarbejdet siden Marie Franks debutalbum og gør det stadig.
Live er Annione et særdeles charmerende bekendtskab. Om hun træder op alene med sin guitar eller i selskab med sit meget velspillende band, er det sangene og sangerinden, der stå r i centrum - og publikum kan glæde sig til en række varme og meget underholdende historier som perfekte oplæg til den perlerække af gode sange, der efterhånden er signeret Annione.

 

kukke smart band web

Kukke Smart Band

KUKKE SMART BAND er kendetegnet af stor spilleglæde og tæt kontakt til publikum. Repertoiret er bredt, med hits fra 70-, 80- og 90erne med numre af f.eks. Danseorkestret, Ray Dee Ohh, Dodo and the Dodos, Prince, Bryan Adams, Beatels og Vollbeat men også disco hits er en del af showet.

Kukke Smart Band kendetegn er:
- Vi elsker at skabe en fest, er altid udadvendte og har det sjovt når vi spiller
- Det er vigtigt for os er at få en sjov aften sammen med publikum
- Vi er et live band, der spiller det musik vi selv kan lide, og ikke et danseband, der spiller suppe/steg/is musik
- Vi spiller alt 100% live og har ikke Ipads eller noder vi skal se ned i.
- Vi elsker at spille meget forskelligt musik, dansk pop, 80-his, 70'er funk/disco og rock
- Vi er nemme at arbejde sammen med så alt går op i en højere enhed
- Bare vi har et publikum med lyst til fest og lidt ”band juice” (Jägermeister) så behøver vi ikke lange lister med forplejning, back stage rum mm.

KUKKE SMART BAND består af:
- Helle Fribo (Fannerup) med sin kraftige vokal, der giver Kukke Smart sin karakteristiske energi og sound.
- Mogens (Kukke) Qvist Frandsen (Dronningborg) på bas og kor
- Niels Kethil Pedersen (Egens) ”alt-mulig-manden”, der spiller keyboard, guitar og synger kor
- Christian Binow Lassen (Egå) der med sit guitarspil giver bandet sin funk feeling.
- Hans Søren Møller (Ørum) er bag trommerne.

Historie
Kukke Smart Band startede i 1988 og havde forrygende succes med at spille på diskoteker og mindre spillesteder i Jylland. Bandet spillede på Midtfyns Festival i 1989 og deltog i ”DM i Rock” i 1993. Kukke Smart Bands har de sidste næste 8 år været et partyband der spiller til utallige sommerfester, firmafester, private fester, festivaller, markeder og julefrokoster.

 

 

peter vildmand web

Peter Vildmand

KIM LARSENS DOBBELTGÆNGER FRA RANDERS

Hov – var det ikke KIM LARSEN der gik Der? – Nej, det var det ikke, det var PETER VILDMAND.

PETER VILDMAND er en af Danmarks mest hårdtarbejdende og efterspurgtede musikere & Sangere, og dette skyldes ikke mindst hans slående lighed med Nationalskjalden KIM LARSEN.

PETER VILDMAND har en utrolig stærk udstråling når han står på scenen, og når han samtidig fyrer op med "DET BEDSTE TIL MIG & MINE VENNER", overgiver man sig fuldstændig. Og det meste af KIM LARSENS sangkatalog, har Peter Vildmand med i bagagen. Det gælder både når VILDMANDEN er solo på scenen, og når han har sit band FI-FI DONG med.

PETER VILDMAND startede sin karriere i det Randrusianske musikmiljø. Til at begynde med i garagebands, og senere i mere etablerede bands, hvor turen gik landet rundt til alle mulige forskellige slags Fester.
Det blev imidlertid klart, at VILDMANDENS helt store styrke lå i KIM LARSENS sange. I en meget ung alder oplevede Peter, en GASOLIN koncert på Restaurant Jylland i Randers. Her styrede KIM LARSEN, WILLY JÖNSSON, FRANZ BECKERLEE & SØREN BERLEV - totalt, og Peter var solgt!

Senere har PETER VILDMAND selv haft trommeslageren SØREN BERLEV på holdet, nemlig da FI-FI DONG i et par år, drog rundt med Teater Koncerten: "HISTORIEN OM GASOLIN", der i ord og Musikalske billeder, fortalte den spændende rock historie, der også er filmatiseret.

PETER VILDMANDS karriere kører for fuld damp, og mængden af jobs synes nærmest uoverkommeligt, men ikke for VILDMANDEN – han Elsker Det!

Andre aktiviteter

  • Fredag 17.00
  • Fredag 18.00
  • Lørdag 10.00
  • Lørdag 10.00
  • Lørdag 10.00
  • Lørdag 15.45

gospel

Gospelkoncert 2018

En interaktiv gospelkoncert

For niende gang er der Festivalgospel i Hornslet kirke fredag den 1. juni kl. 17 som optakt til Rosenholmfestivalen.

Alle er velkomne!

Torsdagene 17, 24, og 31. maj fra 19:15 til 21:30 er alle de sangere, som har lyst, velkomne til at komme og være med til Hornslet Kirkes Voksenkors øveaftener. Sammen øver vi noget af repertoiret som skal synges til koncerten. Koret øver i Sognegården, Rodskovvej 4, 8543 Hornslet.

Det plejer at blive et stort kor, der stiller op til koncerten. Traditionen tro er den fantastiske sangerinde Anette Buonaventzen, den smukke bassist Henriette W. Klausen og den højt anpriste trommeslager Steen Galmstrup med til at gøre denne koncert til et brag af en gospelkoncert!

Koncerten er fredag den 1. juni er kl. 17:00. Vi øver med bandet fra kl 15:30 på dagen.

Organist og komponist Thomas Lennert sidder ved klaveret til koncerten.

Der er fri adgang til koncerten, der varer omkring en time, så man kan nå åbningen af Rosenholmfestivalen bagefter.

Tilmelding er åben!

Send din tilmeling med navn, adresse og mobilnummer som e-mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

ROSENHOLM TAMBURKORPS

Rosenholm Tamburkorps

Rosenholm Tamburkorps vil åbne årets festival ca. kl. 18.00. Tamburkorpset vil med sine 60 spillende medlemmer fra 9 år og opefter, gå igennem byen og ende på festivalpladsen, hvor de vil give en koncert.

Rosenholm Tamburkorps holder til på Hornslet Skole, hvor de øver hver tirsdag. D tilhører DDS og KFUM, og er det man kalder musikspejdere. Uniformen ligner derfor også spejdernes, med både blå og grønne uniformer. Ud over spejderne, er vi også en del af musikskolen i Hornslet, og ungdomsskolen i Syddjurs Kommune.

Repertoiret omfatter alt fra marchmusik, folkeviser og kendte sange til at synge med på som er sambarelateret.

Rundstykker og kaffe

- traditionen tro

Lørdag kl. 10.00 er alle inviteret til gratis rundstykker og kaffe på pladsen.

cykelløb

Lions Club cykelløb

Lions Club cykler penge ind til velgørende formål

Cykelløbet afholdes på vejene omkring festivalpladsen, med start og mål ved festivalpladsen.

Løbet afvikles i år ad 2 omgange af sikkerhedsmæssige grunde.

Løb 1. Kl. 10.00-10.30. Løb for motionister og forældre med mindre børn.

Løb 2. Kl. 11.00-12.00. Løbet her vil blive besat med lokale cykelryttere og ”kendte” og ukendte borgere fra kommunen, som møder op med festlige indslag.

Rytterne bliver sponsoreret af enkeltpersoner, firmaer og forretningslivet, og overskuddet vil som tidligere blive anvendt til fordel for unge og ældrearbejdet.

Under løbet vil der være gratis publikumskonkurrence om kåring af de festligste ryttere/hold. Kuponen til konkurrencen udleveres før og under løbet ved startstedet.

Efter løbet kan man få sig en snak med rytterne og Lions når de nyder en forfriskning i Kolonihaven.

Tamburkorpsets Tombola

Støt en god sag

Lørdag d. 2. juni fra kl. 10 afholder Tamburkorpset Tombola på festival pladsen ved Rådhuset i Hornslet, så kom og prøv om du er heldig.

alfredo

KLOVNEN ALFREDO - "under træet"!

Klovnen Alfredo glæder sig meget til at trylle med sin kæmpe store tryllestav, hvor han han har sin kanin Pelle med. Glæd jer til et sjovt og underholdende trylleshow, helt i børnehøjde.

 

  • hoved sponsor 2018 2
  • hoved sponsor 2018 6
  • hoved sponsor 2018 5
  • hoved sponsor 2018 7
  • hoved sponsor 2018 4
  • hoved sponsor 2018 3
  • hoved sponsor 2018
  • guld sponsor 2018
  • guld sponsor 2018 2
  • guld sponsor 2018 4
  • guld sponsor 2018 3
  • guld sponsor 2018 5
  • guld sponsor 2018 7
  • guld sponsor 2018 6
  • soelv sponsor 2018 10
  • soelv sponsor 2018 9
  • soelv sponsor 2018 7
  • soelv sponsor 2018 3
  • soelv sponsor 2018
  • soelv sponsor 2018 5
  • soelv sponsor 2018 4
  • soelv sponsor 2018 8
  • soelv sponsor 2018 2
  • soelv sponsor 2018 6
  • bronze sponsor 2018 7
  • bronze sponsor 2018 4
  • bronze sponsor 2018 3
  • bronze sponsor 2018 5
  • bronze sponsor 2018 10
  • bronze sponsor 2018